N\u00e5r vi voksne bliver i d\u00e5rligt hum\u00f8r er vores b\u00f8rn ofte magtesl\u00f8se i forhold til at kunne \u00e6ndre det. Men ved hj\u00e6lp af leg, kan de m\u00e5ske alligevel g\u00f8re noget.
En aften midt i maden, blev min mand i d\u00e5rligt hum\u00f8r og sad bare og stirrede ud i luften. En far i d\u00e5rligt hum\u00f8r er bare ikke sjovt. I stedet for at sidde der med b\u00f8jede nakker badet i d\u00e5rlig stemning, besluttede jeg at g\u00f8re det hele til en leg.
“Far har det skidt,” sagde jeg. “Vi er n\u00f8dt til at f\u00e5 ham ind i sengen. Alle sl\u00e6ber far ind i sengen.”
B\u00f8rnene rejste sig grinende op og begyndte at tr\u00e6kke og sl\u00e6be i deres far, for at f\u00e5 ham ned ad stolen, v\u00e6k fra bordet og ind i sengen.
Far havde heldigvis fanget pointen i legen og gjorde sig meget tung og slap. Han k\u00e6mpede ikke imod, men han gjorde det heller ikke lettere for os. Vi asede og masede med at f\u00e5 ham sl\u00e6bt afsted. Jeg gjorde meget ud af, at jeg syntes det var virkeligt sv\u00e6rt – og var faktisk ret ubrugelig. Det var b\u00f8rnene, der var n\u00f8dt til at l\u00f8se den her opgave. Og imens grinede vi. B\u00f8rnene k\u00e6mpede for at tr\u00e6kke ham henover gulvet og ikke mindst f\u00e5 ham l\u00f8ftet op i sengen bagefter. Og det hele endte med en god gang grin og kram i sengen. <\/p>\n\n\n\n
Legen arbejdede med at fjerne b\u00f8rnenes f\u00f8lelses af afmagt: de kunne g\u00f8re noget, og det var faktisk mest dem der kunne flytte deres far. Deres mor var ubrugelig og de var de st\u00e6rke. Vi fik grinet i stedet for at sidde i den d\u00e5rlige stemning ved bordet. B\u00f8rnene fik brugt deres energi p\u00e5 en konstruktiv og sjov m\u00e5de og vi fik skabt et f\u00e6llesskab i stedet for, at vi alle sad i hver vores, triste ensomhed.<\/p>\n\n\n\n