Her i sidste uge genopdagede jeg en leg, jeg legede med min søn for længe siden. Hvorfor den er gået i glemmebogen ved jeg ikke, for den er faktisk ret skøn. Og meget nem. Det kunne nok være en rigtig god leg, når man skal sige farvel til hinanden eller med børn, der har lidt separationsangst.
Det er bare en leg på ord:
Mor: Jeg elsker dig
Barn: Og jeg elsker dig
Mor: Nej, det er MIG der elsker DIG
Barn: Nej, det er mig der elsker dig
Mor: Nej, jeg tror du har fået noget i ørerne, for du hører ikke rigtig, hvad jeg siger. Det er mig der elsker dig
…og sådan fortsætter det bare. Man finder på flere og flere skøre ting der er galt, så den anden har misforstået, ikke hørt det rigtigt, kan afledes til at tænke på noget andet osv osv.
Den kan køre længe eller bare nogle enkelte udvekslinger og sluttes af med et kram eller et kys. Eller begge dele.
Legen er god fordi den er nem og kan laves hvor som helst og når som helst, den får jer til at grine sammen og den bekræfter og styrker jeres samhørighed.